Back to All Events

Forvandlende Klimafortællinger

Hvad er din personlige historie i klimakampen? Vil du lære at formidle den, så den fanger, og skaber momentum for den grønne gejst?


I kender sikkert den situation, hvor I prøver at skabe fokus på klimakrisen på KU, men ingen reagerer. Og måske kender I også den medfølgende frustration, der kan være så stor, at man næsten får lyst til at give op.

Men det skal I selvfølgelig ikke, og derfor er I, kære foreninger og medlemmer af Grønt Netværk , inviteret til en workshop, som vi har glædet os VANVITTIGT meget til – vi skal nemlig lære at formidle klimaviden på en bedre måde. For vi ved det godt. Man kan ikke overbevise ret mange mennesker med ren fakta. Desværre. Så derfor må vi tage andre værktøjer i brug – nemlig historierne.

Til det har vi fået Hakon fra Forvandlende Fortællinger til at komme og lave en workshop med os. Han er vanvittig dygtig, og ekspert på hvordan man bruger storytelling til at skabe forandringer, forståelse og forbindelser. Hvis I er i tvivl om, hvor vigtigt det er, så kan I læse mere om dem og deres workshops her: www.forvandlende.dk (Spoiler alert: det er ret nice, det de laver).

Det præcise program følger, men overordnet kommer aftenen til at handle om, hvordan vi bliver skarpere på vores egen historie og hvordan vi deler den. Vi skal finde ud af, hvad det er, der berører os i klimakampen, hvorfor vi bliver motiverede, hvad vores klimahistorie er – og så skal vi lære at formidle den til andre, så de også kan mærke sådan rigtigt, hvorfor det her er så vigtigt.

Kort sagt – vi skal lære, hvordan vi formidler, rykker, berører, inspirerer og motiverer på andre måder end at snakke om kvoter og FN rapporter. Uanset hvor vi er, skal vi være bedre klædt på til at få folk over på den grønne side.

Rent praktisk kan vi kun være 30, så for at få en plads, skal man skrive sit navn på denne liste:

https://docs.google.com/document/d/1tgmoqhORuQMbvkqPjAs-NU-i5GXYwqwufdrok4WEIok/edit?fbclid=IwAR3-GBeCaf0xwovkwXJ709xUjlibCTjBnFaI6jMYgurZhBliFbScwDWBGqg#

Jeps, den slutter lidt sent, til gengæld har vi både aftensmad, snacks og kaffe, og så lover vi, at I kommer til at gå herfra med både fantastisk energi og en masse nye skills.

PS. Overnævnte skills kan også bruges andre steder. Fx til eksamen, jobsamtalen eller den bryllupstale, du er lidt nervøs for at holde.

(Så basically er det vi prøver at sige: Det her bliver alt for nice. Tag din klimamakker med i din afsprittede hånd og KOM så vi sammen kan skabe et grønnere universitet).

Previous
Previous
September 30

Kursusgang #1 på organizeruddannelsen

Next
Next
October 3

Møde i Studenterrådets bestyrelse