….Kommunalvalg 2021 - Stem Ungt ..Municipal Elections 2021 - vote young….

Synes du, at kommunalpolitik er en anelse tørt og kedeligt? Kan du ikke se dig selv, i dem der er kommunalpolitikere, og har du svært ved at forstå, hvordan valgprocessen fungerer?

KV-banner til hjemmeside (1).png

Mød Ungdomsalliancen

Kun halvdelen af os unge stemmer til kommunalvalget. Dette på trods af, at mange af de beslutninger der bliver taget i kommunen, har betydning for vores hverdag som studerende. Vi er 40.000 studerende på KU - skal vi ikke have indflydelse på vores studieby?

Vi har samlet en Ungdomsalliance af 9 unge kandidater fra 9 partier. De håber alle på at blive valgt til borgerrepræsentationen i København, hvor de vil være de unges stemme og repræsentere lige præcis dig. Kandidaterne kender til det at være ung i København og omegn. De fleste af dem er endda stadig studerende. Sammen med os vil de gerne have dig til at stemme d. 16. november!

Tuborgfondet-Logotype-Red-RGB_ok.png
KV_PNG_fjolle1.png

Hvem er vi i Ungdomsalliancen?

Louise Theilade Thomsen, studerer på CBS og er kandidat for Venstre
Nicklas Hakmann, er lærerstuderende og kandidat for Alternativet
Mikkel Skovgaard, studerer Statskundskab og er kandidat for Enhedslisten
Mathilde Kastbjerg, studerer Kunsthistorie og er kandidat for Det Konservative Folkeparti
Alexander Ryle, arbejder som IT-konsulent og er kandidat for Liberal Alliance
Astrid Aller, studerer Geografi og sidder i borgerrepræsentationen for SF
Cecilie Winther Kristensen, er uddannet tandtekniker og kandidat for DF
Katrine Kildgaard, studerer Statskundskab og er kandidat for Radikale Venstre
Laura Rosenvinge, sidder i borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet

KV_PNG_selfiebeskåret.jpg

Torsdagsbar og paneldebat

Drik en øl med de 9 unge kandidater til torsdagsbar i Studenterhuset. Få en snak med kandidaterne om, hvad der er vigtigt for dig i din studieby, og hvad du synes, kandidaterne skal kæmpe for, hvis de bliver valgt ind. Se mere på Facebook her.

Hvor: Studenterhuset, Købmagergade 52
Hvornår: torsdag d. 21. oktober kl. 17-19

Vi spørger kandidaterne om studielivets store og små spørgsmål i en paneldebat, og diskuterer hvad der skal til, for at flere unge engagerer sig i kommunalpolitik.

Paneldebatten modereres af den bageglade tv-vært og influencer, Tobias Hamann, som vi kender fra en lang række TV-programmer, bl.a. som vinder af Den store bagedyst i 2014. Tobias er kendt for at bruge alternative ingredienser i sit bagværk - mød ham og se ham spice en paneldebat op!

Hvor: Frederiksberg Campus, Festauditoriet
Hvornår: mandag d. 1. november kl. 17-19

TILMELD DIG HER

KV_PNG_normal1.png

Hvorfor stemme til kommunalvalg?

København er en dejlig by at studere i. Vi unge kan dog opnå større medbestemmelse omkring byens udvikling, så den kan blive en endnu bedre studieby. Lad os få flere unge politikere repræsenteret i borgerrepræsentationen.

Er du usikker på, om du ved nok om politik? Kan du ikke se dig selv i dem, der er politikere? Ved du ikke hvor, du kan få information om kommunalvalget? Så er du ikke den eneste. I Danmark er stemmeprocenten nemlig lav blandt unge, sammenlignet med vores høje samfundsviden. Det synes vi og Ungdomsalliancen, at der skal laves om på til kommunalvalget i november.

Måske cykler du til studiet, dyrker sport i parker eller foreninger, bruger byens havnebade, eller går på bar i weekenden? Måske har du det svært mentalt og ved ikke, hvordan du får hjælp i kommunen? Du har med sikkerhed mødt en på studiet, der har haft problemer med at finde en bolig.

Alt dette og meget mere arbejdes der med i kommunen. Lad os bruge vores unge stemme d. 16. november og få indflydelse på vores studieby!