700.000 kroner uddelt til forskning i undervisningen

14 forskellige pilotprojekter på universitetet er i denne uge blevet tildelt 50.000 kr. hver. Projekterne skal forsøge at integrere forskning i undervisningen på bachelor- og kandidatkurser på alle seks fakulteter.

14 projekter har fået 50.000 kroner til at integrere forskning i undervisningen.

Hvem har fået støtte?

De 700.000 er blevet fordelt på 14 superseje projekter, der i forskellig grad og på forskellig vis integrerer forskning i undervisningen på udvalgte kurser. Vores studenterrepræsentant har været med til at presse på for at midlerne blev tildelt projekter på både bachelor- og kandidatniveau, så det ikke kun er i slutningen af ens uddannelse man møder forskningen, men det i stedet er fra dag ét.

Til efteråret kan både bachelor- og kandidatstuderende på Persisk se frem til kurset Teheran 1999, der handler om studenteroprøret i Iran i 1999. Her skal de studerende være med til at lave forskning omkring studenteroprøret i forhold til byens samtid i et flermetodisk forskningsprojekt, hvor der anvendes empiri der spænder fra statistik, kommunale rapporter, interviews, graffiti, etc. De studerende får altså her mulighed for at indgå i et egentligt forskningsprojekt og komme med selvstændige bidrag.

På kandidatfaget Applied Microbiology under Studienævn for Naturresourcer, Miljø og Husdyr, skal de studerende være med til (forhåbentligt) at udvikle en behandling for kastanjetræer i Danmark og Europa, der angribes hårdt af bakteriekræft. De skal være en aktiv del af forskningen i sektion for Mikrobiel Økologi og Bioteknologi og indsamle prøver, anvende de nyeste sekventeringsteknologier og analysere data på samme vis, som forskerne gør det til hverdag.

Jurastuderende på 4. semester vil i dette forår få muligheden for at melde sig til en forsknings-Task Force, hvor 15-20 studerende skal være med til at tage temperaturen på graden af åbenhed i landets kommuner i forhold til borgere. De studerende skal i en hvis grad selv være med til at formulere og definere forskningsdesignet og vil derfor i en vis grad fungere som medforskere. Processen og resultaterne af forskningsprojektet skal bredes ud til alle kursets 600 studerende og vil derved være med til at synliggøre den faglige kreativitet, som mange studerende har.

På Statskundskab vil de kandidatstuderende på det nye fag Diplomati i frontlinjen til efteråret se frem til at arbejde selvstændigt med et forskningstema, de selv vælger mellem igangværende projekter. Formålet med kurset er at bringe den viden, mange studerende har om det praktiske diplomati i spil og på baggrund af forskningen i kurset skabe et inspirationskatalog til udenrigstjenestens direktion.

I foråret 2020 får de kandidatstuderende på Teologi mulighed for at få et indblik i Luther-forskningen og kan selv vælge hvilket niveau af forskningsintegration de ønsker – de kan sågar få lov til at udforme en videnskabelig artikel til tidsskriftet Journal of Early Modern Christianity.

På SUND er det blandt andet de førsteårsstuderende på Veterinærmedicin der bliver introduceret for forskningsintegration i det eksisterende forskningsprojekt Projekt ”Vildkat”, hvor de studerende blandt andet skal arbejde med forskningsprotokoller, data-management og dataindsamling. 

Udover disse seks projekter er der i både foråret og efteråret flere andre pilotprojekter i gang på hele København Universitet, der skal undersøge forskellige måder at integrere forskningen i undervisningen. Udover projekterne i 2020 vil der i foråret og efteråret 2021, samt foråret 2022 blive uddelt fjorten gange 50.000 kr. til nye projekter. Resultaterne af forsøgene med forskningsintegration bliver evalueret og samlet og forsøgt indlejret i undervisning på hele KU. Til dette bliver der ansat en post doc eller adjunkt, der skal forske i netop forskningsintegration på vores universitet.

Forskningsintegration lyder mega cool. Hvordan kan du være med?

Den 11. marts 2020 er der Kick-off i universitetets Festsal på Vor Frue Plads, hvor der vil være oplæg omkring hvorfor forskningsintegration er så vigtigt og essentielt for et universitet som Københavns Universitet, ligesom tidligere projekter med forskningsintegration vil blive præsenteret. Derudover vil der være mulighed for at høre nærmere om de 14 projekter, der har fået tildelt midler i 2020. Alle er velkomne – både studerende, videnskabeligt personale, teknisk administrativt personale og alle andre på universitetet, der gerne vil høre mere. 

Derudover afholdes der workshops på fire fakulteter (HUM, SAMF, SCIENCE, SUND), hvor der vil være oplæg om fakultetsspecifikke eksempler på forskningsintegration i felten, i teksten og i laboratoriet. De projekter, der har fået midler i 2020 præsenteres også. Her er også alle fakultets-tilknyttede velkomne og der vil være rig mulighed for at komme med ideer, diskutere mulige udfordringer og generelt være med til at sætte forskningsintegration på dagsordenen.

D. 1. september 2020er der ansøgningsfrist for projekter i foråret 2021. Det er sindssygt vigtigt at vi som studerende presser på, for at få forskningen ind i undervisningen. Det betyder blandt andet at repræsentanter i studienævn og akademiske råd skal være lidt insisterende op til deadline, samt at alle studerende bør hive fat i deres undervisere med ideer og tanker om, hvordan man kunne integrere forskningen mere i deres undervisning. 

Hvorfor er det egentligt, at forskningsintegration er så cool?

På Københavns Universitet har vi rigtig meget undervisning, der er forskningsbaseret, hvor vi undervises af en aktiv forsker, præsenteres for ny forskning eller underviserens egen forskning og lærer om forskningsmetoder. Forskningsintegration tager skridtet videre og lader de studerende bidrage til og deltage i forskning på forskellige måder. Det træner os studerende i at producere den viden, der skal til for at løse fremtidens problemstillinger. Viden om og erfaring med forskning er ikke kun brugbart indenfor universitetets vægge, men også på resten af arbejdsmarkedet.

Forskningsintegrationen skal altså inddrage de studerende i forskellige aspekter af forskningen og træne dem i at anvende og producere den viden, der er nødvendig for at løse et givent problem. Med forskningsintegration bliver vores dimittender dermed bedre rustet til fx at være med til at løse problemer med klima, bæredygtighed, integration, og også alle de problematikker, vi slet ikke kender til endnu.