Vi skal have en stærkere identitet som studerende
Mød vores spidskandidat i universitetsbestyrelsen, Anne Sofie Tranberg, i Uniavisen.
“Siden jeg startede på Københavns Universitet, har jeg arbejdet for at gøre Jura til at bedre sted for os studerende. F.eks. har jeg været med til at sørge for, at vores stamhold ikke blev unødvendigt splittet op på 6. semester. Derudover har jeg siddet i vores trivselsnetværk, hvor jeg har lagt pres på, at vi skal gøre det nemmere at være studerende.
Disse erfaringer vil jeg tage med i Universitetsbestyrelsen. Derudover ønsker jeg også at bidrage med mine erfaringer fra Skotland, hvor jeg lige nu er på udveksling på University of Edinburgh. Her fylder studielivet meget mere, bl.a. fordi det er nemmere at være frivillig og engagere sig i alle de forskellige tilbud.
Jeg vil kæmpe for fællesskaberne på Københavns Universitet, fordi det er fællesskaberne, der formår at styrke de sociale og faglige aktiviteter og gøre hverdagen som studerende til mere end bare forelæsninger og læsesal. På University of Edinburgh er jeg med i en whiskyklub - sådan en vil jeg også lave på KU :)
Det, og meget andet, kan du læse mere om i Uniavisens artikel med mig.”