Invitation til Generalforsamling

Kære studerende,

Dette semester har om noget vist, hvor vigtig studenterdemokratiet er på vores universitet. Når studiestarten omlægges, når undervisningen digitaliseres, når foreningslivet udfordres, er det os studerende, der kender de bedste løsninger. Det er nemlig os, der er hverdagens eksperter!

Men coronapandemien har ikke afblæst de mange udfordringer, der presser Københavns Universitet. Dyre byggeskandaler kan ende med at lukke CSS. Trivslen blandt os studerende er i bund. Og klimakrisen kræver øjeblikkelig handling.

Derfor er det endnu engang tid til at samles som studerende og finde fælles løsninger. Vi skal udvikle Studenterrådet, vi skal prioritere det næste års politiske kampe, og så skal vi vælge en ny forperson og en ny bestyrelse til at lede alle os næsten 40.000 studerende på Københavns Universitet.

Duk op og bak op om vores studenterdemokrati, få indflydelse på dit Studenterråd og vær med til at sætte retningen for det næste år!

Studenterrådets Generalforsamling.png

Generalforsamlingen er selvfølgelig gratis og åben for alle studerende på Københavns Universitet. Vi har håndsprit og masker til alle. 

Vi opdaterer begivenheden, lige så snart vi har afklaret, om vi afholder Generalforsamlingen digitalt eller fysisk - men vi glæder os til at se dig uanset hvad!

Tilmeld dig nu og se dagsordenen på srku.dk/events/gf20.

Allerbedste hilsner,
Kevin, Mads, Maria, Mathilde, Mike og Valdemar
Studenterrådets Forretningsudvalg

Previous
Previous

Skriv under: Styrk studenterdemokratiet

Next
Next

Skriv under: Klimahandling nu!