Ny omgang nedskæringer på vej
Ved Sidste års finanslov fjernede regeringen endelig de årlige 2% nedskæringer, dermed vandt vi en årelang kamp mod nedskæringer på uddannelse. Desværre ser vi nu, at regeringen har glemt deres løfte om ikke længere at skære på uddannelse. Regeringen har genoptaget nedskæringerne på uddannelse, og vi er ikke engang nået til dette års finanslov. Denne gang dækket ind under, at pengene tages fra uddannelsesinstitutionernes markedsføringsbudgetter. I realiteten er det dog ikke det der kommer til at ske. Den yderligere nedskæring vil bare ramme uddannelsesinstitutionernes samlede økonomiske råderum, dermed bliver det endnu engang de studerende der kommer til at betale regningen.
Dette er total uacceptabelt. Nedskæringer på uddannelse er altid en dårlig ide. De sidste mange års 2% nedskæringer har i forvejen gjort så stor skade, at ydereligere en halv milliard vil have store konsekvenser. Derudover må vi spørge hvad der blev af armslængde princippet? At blande sig i hvordan selvejende institutioner driver deres forretning, er ikke en opgave for regeringen. Det kan ikke ses som andet end et forsøg på at sælge endnu en nedskæring, som værende et sympatisk initiativ!
www.dr.dk/nyheder/politik/uddannelser-fartglade-bilister-og-erhvervsdrivende-skal-betale-regeringens-politi