Nyt fra Generalforsamlingen

I weekenden afholdt vi i Studenterrådet en generalforsamling lidt udover det sædvanlige. Med mundbind, håndsprit og afstand gennemførte vi det årlige fællesmøde for studerende fra hele universitetet, der sætter retningen for det kommende års studenterpolitiske arbejde.

Efter tvivl om, hvorvidt vi overhovedet kunne afholde generalforsamlingen fysisk med stigende smittetal, endte vi med at mødes på CSS med strenge retningslinjer for at forhindre eventuel smitte. Ligesom coronavirussen fyldte i planlægningen, var det også pandemien, der tog hovedfokus i debatten om det Politiske Handlingsprogram, vores arbejdsplan for det næste år. Hvordan sikrer vi uddannelseskvaliteten i fjernundervisningen? Hvordan skaber vi sociale fællesskaber blandt nye studerende? Og hvordan sikrer vi, at sårbare studerende ikke skal vælge mellem helbred og uddannelse? Spørgsmål som disse ledte diskussionen, og det endelige handlingsprogram med vores bud på løsninger kan findes under Vores politik, når vi har rettet det igennem.

mathilde.jpg

Lørdag d. 24. oktober afholdt vi generalforsamling i Studenterrådet, hvor vi satte retningen for det næste år og valgte seje studerende til at lede arbejdet.

Udover at vedtage vores politiske og strategiske linje for det kommende år, valgte vi også de studerende, der skal stå i spidsen for Studenterrådet. Anders Mortensen fra Fødevarer & ernæring blev valgt som vores spidskandidat til Universitetsbestyrelsen i det kommende Univalg i november. Han har siddet i Forretningsudvalget, der er den øverste ledelse i Studenterrådet, og så er han en dedikeret klimaaktivist.

Kevin Hangaard Olesen tiltræder som vores nye forperson efter nytår. Han læser Samfundsfag og har været forperson for HUMrådet. Derudover valgte vi en ny bestyrelse, som glæder sig til at komme i gang med arbejdet for et bedre universitet!

Previous
Previous

Univalget er lige om hjørnet!

Next
Next

Organizeruddannelsen er igang