Univalget er lige om hjørnet!

Om kun ti dage skydes Københavns Universitets univalg igang! Det er til dette valg, at vi studerende skal være studenterrepræsentanter iblandt os, der skal sidde med ved beslutningsbordet i Studienævn på fagene/institutterne, Akademisk Råd på fakulteterne og Universitetsbestyrelsen som den øverste myndighed. Din stemme som studerende er derfor vigtig.

I Studenterrådet stiller vi op på alle fag og fakulteter og selvfølgelig også til universitetsbestyrelsen. Vi har nemlig en ambition om at gøre KU til det bedste universitet af læse på, og der er brug for, at ci studerende er med til at tage beslutningerne på alle niveauer af KU. Som det ser ud idag, er der dog problemer med bl.a. studentertrivslen, KU er ikke ambitiøse nok på klimadagsodenen, og alt for mange penge bruges på husleje i stedet for uddannelse. Derfor går Studenterrådet til valg på særligt tre dagsordner med Anders Mortensen i spidsen som vores kandidat til Universitetsbestyrelsen:

Paroleplakat%252B-%252BStudenterr%2525C3%2525A5det%252Bhar%252Bdin%252Bryg-page-001.jpg

Studenterrådet har din ryg

Mange studerende er kommet i klemme i forbindelse med corona-nedlukningen af vores universitet. Flere har mistet deres SU eller er gået glip af dispensation. De er blevet fanget i universitetets bureaukrati og rigide regler. Studenterrådet vil kæmpe for, at vi får genskabt en stærk studieadministration, så universitetet arbejder med os, ikke mod os.

Paroleplakat+-+Udlejeren+fra+helvede-page-001.jpg

Studenterrådet kæmper for selveje

I dag lejer KU stort set alle deres bygninger af Bygningsstyrelsen. Flere skandaleramte byggeprojekter tvinger KU til at bruge penge på stigende husleje frem for uddannelse og forskning. Den nye Niels Bohr-bygningen kommer til at koste 97 millioner kroner mere end aftalt hvert år. Vores uddannelser forringes, og konsekvensen kan blive, at vi skal fraflytte CSS. Studenterrådet kræver et opgør med Bygningsstyrelsen udlejertyranni, så KU opnår selveje over vores bygninger.  

Paroleplakat%2B-%2BVi%2Bhar%2Ben%2Bgr%25C3%25B8n%2Bl%25C3%25B8sning-page-001.jpg

Studenterrådet har en grøn løsning

Vi står over for en klima- og biodiversitetskrise, der buldrer derudaf, men magthaverne tager ikke ansvar. Klimahandlingen kan ikke vente. Derfor har vi i Studenterrådet en grøn løsning, der reducerer universitetets CO2-udledning, sætter klima på pensum, og lukker Center for Olie og Gas. Vi vil kæmpe for, at Københavns Universitets iklæder sig den grønne førertrøje.   

I næste uge lancerer vi vores univalgsside, hvor du kan læse mere om bl.a. disse tre dagsordner, vores spidskandidat Anders Mortensen til Universitetsbestyrelsen og vores kandidater til de seks Akademiske Råd på fakulteterne!

Previous
Previous

Hils på Anders Mortensen, vores spidskandidat!

Next
Next

Nyt fra Generalforsamlingen