Nyt fra Generalforsamlingen
I weekenden afholdte Studenterrådet Generalforsamling, hvor vi sammen med studerende fra hele universitetet, fik sat retningen for det kommende års studenterpolitiske arbejde og valgt ny forperson samt spidskandidat til Univalg.
Det var dejligt at kunne holde Generalforsamlingen under normale omstændigheder, efter at vi sidste år måtte holde den med meget strenge krav. Debatten om vores Politiske Handlingsprogram, vores arbejdsplan for det næste år, bar også meget præg af et år, hvor vi studerende har haft det svært. Hvordan sikrer vi trivslen i og det sociale liv igen kan blomstre på Universitet? Hvordan skaber et grønt forgangs Universitet? Og hvordan sikrer vi, at sårbare studerende ikke skal vælge mellem helbred og uddannelse? Spørgsmål som disse ledte diskussionen, og det endelige handlingsprogram med vores bud på løsninger kan findes under Vores politik, når vi har rettet det igennem.
Lørdag d. 23. oktober afholdt vi generalforsamling i Studenterrådet, hvor vi satte retningen for det næste år og valgte seje studerende til at lede arbejdet.
Udover at vedtage vores politiske og strategiske linje for det kommende år, valgte vi også de studerende, der skal stå i spidsen for Studenterrådet. Anne Sofie Tranberg, der læser Jura blev valgt som vores spidskandidat til Universitetsbestyrelsen i det kommende Univalg i november. Hun har siddet i Studienævnet på Jura, hvor hun har kæmpet for de jurastuderendes trivsel og studiemiljø.
Esben Bjørn Salmonsen tiltræder som vores nye forperson efter nytår. Han læser Statskundskab og har det seneste år siddet i forretningsudvalget samt repræsenteret de studerende i Akademisk Råd på SAMF. Derudover valgte vi en ny bestyrelse, som glæder sig til at komme i gang med arbejdet for et bedre universitet!