Glædelig kommunalvalgdag 2021! 🗳️
I de sidste mange uger, har vi motiveret alle medstuderende til at stemme ungt til kommunalvalget. Tak til alle der har mødt os på forskellige fakulteter til en kop kaffe og en snak om kommunalvalg - det har været uundværligt at få jeres inputs og tanker om, hvilke kommunale emner der interesserer jer. Tak til alle der mødte op til en udsolgt paneldebat på SCIENCE - det var mega fedt at se så mange studerende fra over 20 forskellige studier, der var mere end klar på at lytte til Ungdomsalliancen i en debat moderet af Tobias Hamann. Også et tak til de der svingede forbi til torsdagsbar i Studenterhuset, og fik en øl med de forskellige kandidater og en snak om København som studieby. Læs mere om de forskellige events her.
Ikke mindst et kæmpe tak til Ungdomsalliancen, for at være eksemplet på, at kommunalpolitik ikke behøver at være ligegyldigt, kedeligt eller ikkenærværende for de studerende. Kommunalpolitik handler jo om os!
Takken går til Alexander Ryle (Liberal Alliance), Katrine Kildgaard (Radikale Venstre), Astrid Aller (Socialistisk Folkeparti), Cecilie Winther Kristensen - Dansk Folkeparti, Laura Rosenvinge (Socialdemokratiet), Mikkel Skovgaard Hansen (Enhedslisten), Mathilde Kastbjerg (Konservative), Louise Theilade Thomsen (Venstre), Nicklas Hakmann - Alternativet.
Det sidste pip skal lyde herfra, inden valgstederne lukker; husk at bruge din stemme i dag og stem ungt! 🗳️