Hvad gør vi med studiestarten 2020?
Studenterrådet kæmper for en god studiestart - også på trods af COVID19! Men det er ikke os, der gør det hårde arbejde med studiestarten - det er jer vejledere og tutorer på alle KU’s fag. Derfor har vi brug for at lære, hvordan vi bedst repræsenterer jeres interesser.
Det er jo altafgørende, at I sidder med om bordet, når der forhandles, hvordan KU’s retningslinjer for studiestarten skal implementeres ude på jeres fakultet, institut og fag. Men hvordan har I oplevet processen hidtil og indholdet i de retningslinjer, som ledelsen har besluttet? Vi vil gerne høre jeres holdninger til, hvad vi skal kæmpe for over for KU’s øverste ledelse, og hvad vi kan gøre for jer. Skal vi kalde til koordineret oprør mod retningslinjerne, eller handler det nu nærmere om at få lavet nogle gode aktiviteter inden for rammerne?
Gør os klogere herunder senest d. 16. juni. Vores ambition er, at vi i midt/slut juni 2020 kan melde resultaterne af undersøgelsen ud til jer - og hvad vi i fællesskab kan gøre herfra.
* Undrer du dig over, hvad et rabatkort til Studenterhuset laver i spørgeskemaet? Studenterhuset er vores naboer, eller faktisk underboer. Det er Studenterhusets café, du træder ind i lige over for Runde Tårn, og som er drevet af KU-studerende for KU-studerende. Corona har været en udfordring for dem, og derfor samarbejder vi om at tilbyde jer tutorkortene. Det giver gode rabatter til en tur i byen eller møde med læsegruppen, og så er det bare et knaldhyggeligt sted.
Vil du ikke svare på spørgeskemaet, men bare skrive dig op til at få nyheder om studiestarten? Så tryk på knappen her.